Kundeudtalelser

Fagligheden er det vigtigste for os

Grundtanken i Tscherning er tillid. Samarbejdet med Kærlingebrogård bygger også på denne grundværdi. En aftale er en aftale.
Jacob og Hans-Otto er rare, sympatiske og ordentlige. Men det er jo ikke gjort med det. Fagligheden er det vigtigste for os, dernæst kommer prisen. De ligger fint med priserne, men jeg har prøvet alternative leverandører, hvor jeg kan få ”det hele til det halve”. Det skal jeg aldrig ud i igen.
Vi bruger dem til belægningsarbejde, hvor de har fine priser på maskinudlægning. Alternativt til andre brolægningsopgaver – fordi de er meget effektive. Pris og leveringstid er altid blevet overholdt til punkt og prikke. Og der er sjældent en finger at sætte på deres arbejde. Skulle vi – mod forventning – finde noget, bliver det rettet straks – uden ekstraregninger.
Vi har samarbejdet i 5 år, og det vil vi fortsætte med i mange år endnu.


Jørn Schulze
Afdelingschef
Tscherning G. A/S
Guldalderen 32
2640 Hedehusene

Det har vist sig at være en god investering

Vi bruger Kærlingebrogård til vores større belægningsopgaver. Hos dem er et ord et ord, og de er pålidelige. De er hurtige, når jeg skal bruge priser, og jeg ved altid, hvad jeg får. Foreløbigt har de leveret til tiden og kvaliteten på 3 store projekter . Jeg betaler gerne den lille forskel for at sikre mine kunder et perfekt resultat. Og for at spare mig selv for ekstra tid til reklamationer. Det har vist sig at være en god investering.
Deres faglighed er ubestridt på højeste niveau… – derfor passer de godt ind hos bgb a.s..
Jeg har ofte anbefalet dem til kolleger.”


Jeppe Mulvad Jeppesen
Projektchef og partner
BGB A/S
Baldersbækvej 14
2635 Ishøj

En aftale med dem er 200% sikker

Jeg er imponeret over Kærlingebrogård. De arbejder lynhurtigt og holder tungen lige i munden. De kræver, at pladsen er klar, når de dukker op, men så sker der også noget. Når de oplyser en leveringsdato, så leverer de også opgaven færdig senest den dag.
En aftale med dem er 200% sikker, og jeg bruger dem til alle vores større opgaver, hvor jeg får de helt rigtige priser på f.eks. maskinlægning med colocsten. Deres håndværk kan man ikke sætte en finger på, så jeg får jo også en masse tilfredse kunder.
De er en meget seriøs samarbejdspartner, når det kommer til det håndværksmæssige. Og samtidig er de jo sjove og behagelige mennesker, hvor man ikke bare får en sludder for en sladder.


Alex Pedersen
Indehaver
DPA Entreprise ApS
Trælløsevej 70c, 4160 Herlufmagle

De er super til at komme med løsningsforslag

Jeg kan ikke forestille mig, at jeg kunne finde bedre samarbejdspartnere end Jacob og Hans-Otto og deres folk. Her kører det, som i ”gamle dage”, hvor et ord er et ord og en aftale er en aftale. De er ikke så firkantede, og deres arbejde er bare i orden. De er en af de bedste leverandører, jeg har.
De er super til at komme med løsningsforslag, og alternativt finder de selv løsninger på de ting, der altid opstår i en byggeproces. De laver alt vores brolæggerarbejde til større erhvervskunder, da de er både præcise og effektive. De har grejet, de kan bruge det, og de har en meget høj faglig stolthed.
Hvis de ikke har tid, må kunden vente til de har. Jeg vil ikke have andre til at løse opgaverne.


Kenny Hansen
Projektleder
Vel køleteknik ApS
Strandvejen 165, 4200 Slagelse